Uberegnelighed
I mange, mange ĂĄr har jeg døjet med voldsom, periodisk svimmelhed. Det er jo ikke noget, der kan ses pĂĄ Ă©n, og mere end Ă©n gang har jeg syrligt fĂĄet skudt i skoene, at ja, det er da vel nok praktisk sĂĄdan at kunne gemme sig bag det, nĂĄr der er noget, man ikke har lyst til…
Jeg kan sĂĄ sige, at ja, det ville mĂĄske være praktisk. Men det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Siden i gĂĄr er der for eksempel ikke ret meget, jeg hellere har villet end cykle en tur i Bilkas Havecenter (ti minutter herfra) og købe spanske margueritter og andet godt til gĂĄrden. Virkeligheden er bare, at det kan jeg ikke, fordi det endnu engang føles, som om jeg har vat i hele venstre side af kraniet, og selv ganske smĂĄ, praktiske opgaver kræver en nærmest uhyggelig koncentration. Det er ikke let, nĂĄr verden ikke stĂĄr stille…
Og nej, det er ikke verdens undergang. Jeg har smøger, mælk og kattemad nok, og Bilka har ĂĄbent igen i morgen. Men for pokker, hvor jeg hader det. Ikke mindst fordi jeg aldrig ved, om det gĂĄr over om et øjeblik – eller varer i ugevis. Det stresser mig – og stress gør det kun værre. Jojo, jeg ved det, men derfra og sĂĄ til at kunne bryde den onde cirkel alene ved viljens kraft – er der et godt stykke vej…
NĂĄr banale hverdagsting som at lave en kande kaffe pludselig bliver en kraftanstrengelse af koncentration, bliver man træt. Dødtræt. Normalt har jeg ikke det store søvnbehov – i nat snuppede jeg uden besvær 14 timer. Natten før ti…
Min plan er at tage til Kolding på torsdag og holde weekend med kæresten. Inklusive et 1. maj-arrangement i parken lige henne om hjørnet. Billy Cross, som jeg altid har haft en svaghed for, spiller igen i år, og jeg synes egentlig, jeg helt generelt trænger til at lufte de røde faner igen. Og såmænd også til at være sammen med ham, jeg elsker. Men bitter erfaring siger mig, at hvis svimmelheden og den medfølgende panikangst igen har bidt sig fast for en tid, kan jeg godt skyde en hvid pind efter det.
Det er pissetræls, og jeg er ked og negativ i dag. Men ellers gĂĄr det godt…
24. May 2010 kl. 16:46
Virkeligt et godt indlæg – jeg synes, at du beskriver godt, hvordan du har det. Alle os der sidder i villa med børn og fine jobs, burde læse om hvordan livet ogsĂĄ kan se ud. Netop som du skriver det!
Men synes selvfølgelig, at det må være ganske forfærdeligt at have det sådan.
- Helle L