Dobbelt arbejde og dobbelt udgift
Min fru moder lider af en ubehagelig, neurologisk sygdom, der hedder narkolepsi. En forstyrrelse i hjernens søvncenter, der blandt andet medfører, at hun har nogle grimme black-outs. Det skete også i påsken, hvor hun var så uheldig at brække sin højre hånd.
Hun tog så på skadestuen i Odense, hvor de satte bruddet sammen og lagde en gang gips, som skulle sidde i fem uger. Hjemme i Horsens skulle hun så kontakte det lokale sygehus for opfølgning. Inden hun kom hjem, fik jeg fat i vores fælles læge for at få ordineret noget kraftigt smertestillende til hende. Alle, der har prøvet det, ved, hvor ondt sådan et brud gør i nogle dage…
Nå, men takket være Post Danmark kom brevet med tiden på kirurgisk ambulatorium først efter, at min mor skulle have været der… Så er der jo ikke noget at sige til, at udeblevne patienter er et voksende problem – de får jo ikke en chance. Ny tid blev booket, og denne gang kom brevet frem i tide, så onsdag var min mor til kontrol ude på Sundvej. Hun havde stadig – to en halv uge efter uheldet – meget, meget ondt, og det, vi kunne se af armen for gipsen, var sort, gult og blåt…
Og det tror da pokker. For røntgen viste, at bruddet var skredet helt vildt, så i skrivende stund er hun indlagt for at få opereret sin hånd på plads.
Så sidder jeg og klør mig i nakken… For hvorfor gjorde de ikke det på OUH dér påskelørdag? Har kassetænkningen bragt os helt derud, hvor det enkelte sygehus i videst muligt omfang prøver at tørre udgifter af på andre sygehuse? Som jeg ser det, er det jo helt vanvittigt, at noget så forholdvis banalt som en brækket hånd nu skal koste en indlæggelse, fordi der ikke blev taget ordentlig hånd (sorry) om uheldet i første omgang. Her og nu har OUH måske sparet nogle penge – men dem kan de da hurtigt komme af med igen, hvis de får en tilsvarende patient smidt i nakken fra skadestuen i for eksempel Horsens.
Dertil kommer så den “lille detalje”, at min mors sygeperiode selvfølgelig bliver forlænget væsentligt af dette her. Bevares, hun er pensionist og forsømmer således ikke noget arbejde af den grund. Men det er da et tilfælde! Der er da ikke noget at sige til, at sundhedsudgifterne går amok!
23. April 2010 kl. 14:47
Så skulle pokker da også stå i det!
Hvad fa…går der lige galt for ouh?
de har nok glemt at de er en “Universitetshospital.”
God bedring med din Mor.
Og tusind tak for føs’dags hilsen
knus Maria
23. April 2010 kl. 20:31
Ikke at jeg skal tage OUH i forsvar, de laver i den grad også fejl selvom de er et universitetshospital, men et brud der i første omgang ser ukompliceret ud på røntgenbilleder og derfor ikke bliver opereret, kan sagtens gå hen og skride. Det er derfor man skal til opfølgning.
Var brevet kommet rettidigt frem fra ortopædkir. amb, var hun blevet røntgenfotograferet noget før og det var blevet opdaget tidligere… det er sgu sort uheld oveni hendes fald og brækkede hånd.
Jeg har ondt af ondt af din mor at hun nu skal igennem operation også og har gået og haft så ondt i 2½ uge. Det har ingen fortjent.
God bedring til hende.
24. April 2010 kl. 09:54
Jeg nægter altså at tro, at det er noget, de har gjort med vilje for at spare penge, men jeg har den dybeste medfølelse med din mor, og jeg håber, at hun får det bedre snart.
24. April 2010 kl. 15:56
Av min arm, siger jeg bare. Nu er de jo faktisk specialister i slige sager på OUH..
God bedring til mutter.. og til dig … det er en hård omgang.
25. April 2010 kl. 13:56
Jo, jeg har som udgangspunkt også tillid til Odense Sygehus. Imidlertid er det jo velkendt, at det sjældent er de mest erfarne læger, der har vagt på skadestuen – og der var ikke en ortopæd ind over dér påskelørdag. Det var bare vagthavende, der satte bruddet sammen efter bedste evne og dernæst anlagde en gipsforbinding, de rystede på hovedet af i Horsens, fordi den slet ikke støttede bruddet, som den burde.
Nå, men min fru moder var hjemme igen allerede tidligt fredag aften – skidtet kunne klares i lokalbedøvelse. Og selv om hun selvfølgelig absolut stadig kan mærke, hun har en højrehånd, gør det nu meget mindre ondt og på en mere “rigtig” måde. Så det går bestemt den rigtige vej; nu håber vi så bare, den næste indkaldelse til ambulatoriet rent faktisk når frem, inden hun skulle have været der.