Tirsdag morgen startede med, at løven, som selvfølgelig er hidkaldt til lejligheden, mente, jeg burde køre i “Steens Jagt & Fiskeri” og indkøbe en komplet storvildtjæer-udrustning til ham. De havde imidlertid ikke Ã¥bent endnu, sÃ¥ i stedet blev kattefælderne klargjort og stillet op rundt om i gÃ¥rden.

Der gik mindre end et kvarter, så var lille Puk gået i. Et kvarter mere, så var Gråmis med de hvide poter også fanget. Hu-hej hvor det gik.

Lidt senere ser jeg en fremmed kat – ensfarvet sølvgrÃ¥ med hvide poter – være meget interesseret i den sidste fælde. Eller nÃ¥ja, nok mest i maden selvfølgelig. Siger til Kim, at nu skal vi da passe pÃ¥, den ikke gÃ¥r i.

Lidt senere siger han, at nu har vi sgu fanget den grÃ¥ med hvide poter. Jeg tænker selvfølgelig ikke pÃ¥ “vores” GrÃ¥mis – den var jo allerede i buret – men pÃ¥ den forkerte. Kim tænker dernæst, at nÃ¥ja, sÃ¥ har vi da fanget en forkert kat – og slipper GrÃ¥mis løs igen…

SÃ¥ status er i skrivende stund – uret i min WP er to timer bagefter – at vi har one down, two to go. Men den rigtige GrÃ¥mis er da ikke mere skræmt af morgenens oplevelser, end han just har møget sig i mig forÃ¥rsbed, sÃ¥ ham skal vi nu nok fÃ¥.

Den tredje har været her og inspicere burene – sÃ¥ galt været helt inde i et af dem. Men da det ærlig talt er lidt noget gammelt skrammel, smækkede det ikke.

NÃ¥, vi har helt til i morgen tidlig, sÃ¥ vi krydser fingre…