Sov endelig videre
Du har nok set det pĂĄ dit fjersyn. Reportager fra hjem, hvot beboeren ikke længere kunne følge med. Det er jo ikke noget, man taler om… De vil jo alligevel ikke hjælpes.
Jeg lever dør om dør med det. Bliver nødt til at tale om det. Prøve at gøre noget. Det er min hjerneskadede mor, jeg bliver nødt til at tale om.
- Anybody out there? Nej, jeg tænkte det nok! Aj men ved I hvad, jeg smutter da ogsĂĄ lige hen i sofaen og strikker et par smĂĄ “fikse” halsklude, hverken jeg eller andre har brug for. Men jeg strikker dem. Fordi jeg kan! Om ikke andet køber jeg en ny sofa.
Undervejs laver jeg en kande kaffe og cykler – fordi jeg kan – hen pĂĄ tanken efter en ekstra citronmĂĄne. Gnask…
For jeg er den eneste i blogland, der lever i virkeligheden? Ikke kan blive ved at udskyde alt, til der er lavet endnu en kande kaffe, gnasket endu en citronmĂĄne…
I må sgu da være nogen derude, der i det mindste engang har været levende, før det hele gik op i selv-iscenesættele, citronmåner og designegarn?
Jeg hører gerne fra jer, for jeg er ved at gå i stykker. I noget, der er hinsides alt det pis, blogland går op i.
Mandag eftermiddag kan jeg så fortælle, hvordan det er er at være nødt til at prøve at få en nær pårørende tvangsindlagt. Bare rolig, I behøver ikke læse det! Lise-Lotte har sgu nok strikket nok et par halsklude, I kan falde i svime over. Bare så I ikke får noget galt i halsen!
11. April 2010 kl. 06:08
Det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvor hårdt det er, eller hvor skidt du har det lige nu.
Det eneste jeg kan sige, og ved det ikke er til meget trøst, er at i det mindste får vedkommende hjælp nu.
Personligt falder jeg altsĂĄ ikke i svime over strikkeopskrifter eller andet af den natur.
Jeg følger med i blogland fordi jeg selv skriver blog, og fordi der heldigvis stadig findes blogger som dig. Folk som er ægte, og tør skrive om det !
11. April 2010 kl. 08:31
Nja… om du er den eneste i blogland der lever i virkeligheden? Tror jeg ikke, men der er langt mellem snapsene.
Der ER folk der skriver om livet, men det er sjovt nok ikke de populæreste blogs. At det er kaffeslabberas-blogs og deslige der er mest populære forstĂĄr jeg ikke…. mĂĄske handler det om berøringsangst?
Er ked af at høre du har det skidt.
De bedste tanker herfra.
11. April 2010 kl. 08:43
AltsĂĄ du har ramt hovedet pĂĄ sømmet, Sus! Jeg mĂĄ ogsĂĄ erkende, at jeg ikke har nogen form for interesse i at læse de der selvpromoverende strikke-se-hvad-jeg-kan og alt den slags. Strikkeopskrifter og pumi-numi-garm og hvad al den slags hedder – pløh, ingen interesse…
Jeg bilder mig ogsĂĄ ind at være blandt dem, der skriver om det virkelige liv – ihvertfald sker det da fra tid til anden – selv om jeg af personlige hensyn ikke blot kan skrive ucensureret, hver gang. Visse ting mĂĄ læses mellem linierne.
Det bekymrer mig dog mere, at jeg mellem linierne kan se, at enten har du bare fĂĄet akut anfald af kvalme eller ogsĂĄ har du det decideret dĂĄrligt. Jeg sidder her og hĂĄber, at det kun drejer sig om kvalme – men har pĂĄ fornemmelsen at det er andet og mere. Men… skriv hvis det er? Du ved jo, hvor du finder mig
Stort dybfølt kram, herfra.
11. April 2010 kl. 08:46
PS: Det er sgu noget pis. Undskyld jeg siger det sĂĄ lige ud, men det er sgu noget pis. Jeg kan forresten betro dig, at din blog er en af dem jeg læser med størst interesse. Fordi du skriver sĂĄ smukt og ægte! Og fordi du heller ikke er bange for at sige din mening om tingene. Jeg gætter kun – men er det din mor, der er nødt til at blive tvangsindlagt?
Lever jo ogsĂĄ selv med pĂĄrørende tæt tæt pĂĄ, der burde indskrives pĂĄ plejehjem, nemlig min far. Men nĂĄr min mor ikke vil erkende, at det burde han – sĂĄ sker der bare ikke mere……
11. April 2010 kl. 10:21
Kære Susanne….
Nu kunne jeg jo godt fyrre et eller andet ævl af om “Livets udfordringer” og bla bla bla.
Men det vil jeg ikke for jeg har ikke fantasi til og forestille mig hvor hĂĄrdt det mĂĄ være og være dig lige nu…derfor vil jeg blot sende et kærligt kram i din retning og hĂĄbe at det gĂĄr sĂĄ gelinde som det kan mandag.
Knus til dig og dine fra Maria
Ps hvis du løber sur i diverse blogs med strik så skriver Marianne på http://www.fremilyset.dk om strik MEN MEST om den udfordring det er og have en hjemmeboende handicappet søn.
knus
11. April 2010 kl. 10:37
Hej Maria – jeg har sĂĄmænd ikke noget imod strik – strikker selv en del. Jeg bliver bare sĂĄ træt, nĂĄr hele blogland gĂĄr i selvsving over ingenting.
Mariannes blog har jeg læst længe – og jeg har agfrundsdyb respekt for den kvinde – helt sikkert.
11. April 2010 kl. 11:39
Du vil så gerne selv respekteres, det vil vi vel allesammen gerne. Men så forstår jeg simpelthen ikke dit behov for at nedgøre andre som ikke blogger på samme måde som dig. Du kan jo bare lade være med at læse strikkeblogs når du ikke er i humør til det, længere er den vel ikke?
11. April 2010 kl. 12:08
Jamen jeg springer skam strikkebloggene over. Og sybloggene. Og stueplantebloggene. Og… Og…
Jeg undres bare til stadighed over, at sĂĄ mange har sĂĄ lidt pĂĄ hjerte, men sĂĄ meget facade at vise frem.
11. April 2010 kl. 15:11
Nej, jeg tror ikke, du er den eneste, der lever i virkeligheden, men vi redigerer alle, også du, den del af virkeligheden, som vi blogger om. Jeg føler ingen særlig trang til at blogge om det, hver gang jeg har lavet en kop kaffe, det er ikke min stil, men andre bruger det til at angive en tone eller en stil i det de blogger. Så kan man jo læse det eller lade være!
Det gør mig ondt at høre om din mor, og jeg håber du får noget hjælp til at finde en løsning.
12. April 2010 kl. 11:50
Ja! Livet er mangfoldigt.
Bli’r sĂĄ trist, nĂĄr den bedste sendetid bliver brugt af folk, der ikke en gang ved hvordan en sømandstrøje ser ud
Håber alt det bedste for dig, din mor og løven.
12. April 2010 kl. 12:55
Det der er mest irriterende er jo, at hvis man som jeg benytter blogbot, sĂĄ er DE ikke til at komme udenom. Der er et indlæg hver gang DE har taget en kop kaffe…..puuuuh ;-(
Det værste er dog lige nu, at Ko’en har brugt 5 – 6 indlæg pĂĄ fremvisning af en sømandstrøje. Som OVERHOVEDET IKKE er en sømandstrøje!
Som ung i start 70′erne bar jeg den ægte vare. Indkøbt hos skibsprovianteringen pĂĄ Roskilde Havn.
Mørkeblå uld! Slidstærk!
Glatstrikket med “bobler” øverst, for og bag.
Og sĂĄdan er der jo sĂĄ meget….
tsk…tsk…tsk..
IKKE min kop The…Heller IKKE i prangende dĂĄser
12. April 2010 kl. 16:14
Ja, jeg husker også min ungdoms sømandssweater lidt anderledes end bobler overalt.
12. April 2010 kl. 17:09
Hvis du kigger i kommentarsporet derovre, så er det vist også ved at uddø. Mest nogle fra Ålborg og Norge.
Og så stilles der mange spørgsmål i indlæggene, for feed-back
13. April 2010 kl. 09:56
Nu kommer jeg IGEN til kort. ANER ikk hvad du fabler om??
CitronmĂĄner og halsklude???
NĂĄ – det skyldes mĂĄske, at den eneste blog jeg har læst, er din.
Gode tanker til din mor!!! Du har meget om ørene.
Knus
14. April 2010 kl. 20:22
Vi talte om det … HĂĄber du har gjort det, du satte dig for. Mange tanker til dig.
17. April 2010 kl. 05:09
Hej Sus.
Jeg kan godt sætte mig ind i din situation og du har min fulde sympati.
Oplevede for en 12 år siden det afsluttende liv af min mor, der over 10 år blev mere og mere dement -og levede de sidste 1½ år på et super plejehjem, så super det nu kunne være dengang. Der er heldigvis sket mange forbedringer siden.
Demens er jo også en hjerneskade, men jeg kan forstå at din mors udvikling er betydelig anderledes og meget værre!
HĂĄber der er sket noget positivt siden dit indlæg – men det er vist ikke sĂĄ troligt, debatterne i medierne taget i betragtning….?
Jan
……der ikke læser andre bloks end din – og indimellem en af dem du linker til. SĂĄ strik og “Good Life” er ikke det jeg bevæger mig rundt i – ej heller diverse blade der forherliger andres liv og ĂĄbenbart fĂĄr nogen til at drømme.
1. May 2010 kl. 22:15
Nåja jeg er som sædvanlig bagud, men har alligevel en kommentar til indlægget.
Jeg har nemlig fĂĄet hug af at kommentere “negativt” pĂĄ den omtalte blog, bare fordi jeg synes og finder det mærkeligt at man hele tiden har ihh og ĂĄhh sĂĄ godt et liv, man køber i øst og vest hvor vi andre dødelige skal tælle pengene og det liv der beskrives er som om det er uvirkeligt, en verden fyldt med sang, farver og penge nok og der stĂĄr sĂĄ en flok skræppende høns ( som der jo altid gĂĄr i en skolegĂĄrd) og leger kejserens nye klder sammen med blog-ejeren, det hele er simpelthen ALT for ihh-ĂĄhhh sĂĄ dejligt og ingens liv er sĂĄ rosenrødt.
Jeg kan kun trække pĂĄ skuldren af denne forherligelse og fornægtelse og ja…sĂĄ fatter jeg jo ikke hvordan man kan have et arbejde, en familie, og samtidig sidde og blogge dagen lang om stort set bare det faktum at trlkke vejret
Uinteressant i længden, men indimellem en udemærket men ikke absolut skønneste fantastisk kageopskrift
Men bag facaden i bloggen ligger der måske mange hunde begravet, så hellere få den frem i lyset og vendt og drejet så de er manet væk og man kan fremstå faktisk helt almindeligt.
3. May 2010 kl. 11:36
Jeg fatter det sgu ikke. Får man det bedre af at træde på andre?
Hvor-for-fanden spilde tid pĂĄ at steppe ind pĂĄ de sider, nĂĄr I VED hvad de stĂĄr for?
I springer jo netop IKKE over, ellers ville I jo ikke vide eller have set, at en eller anden strikker en trøje eller hva det nu er?
Blogbot indlægger jo ikke til tvangslæsning, det ER sgu da bare at hoppe over! Det virker sĂĄ uuuuh-dejligt-at-frydes-lidt-pĂĄ-den-onde-mĂĄde, at læse med alligevel og sĂĄ disse vedkommende pĂĄ sin egen side. Manner, dĂĄrlig stil. Eller dĂĄrlig begavelse. Det svarer i min bog til at sidde og se “de unge mødre”, kun for at blive bekræftet i hvor DUMME de er…men lad da være med at benægte det sĂĄ…
Jeg synes som regel det er interessant at læse om dine betragtninger og oplevelser, Fr. Møller, din historie gør dig i dén grad berettiget til at mene noget om vores sociale væsen. Men kæden hopper sgu af, når andre skal omtales på den nedladende måde. Og jeg er røvligeglad med HVEM det er, hun har jo ikke pisset personligt på din sukkermad, vel?
Og nej, du “undrer” dig ikke bare – det bryder du dig jo ikke selv om, hvis bĂĄtnakker stiller spørgsmĂĄlstegn ved din eksistensberettigelse som blogger. SĂĄ skal du jo nok tage til genmæle.
Meget mærkeligt firma altså!
14. May 2010 kl. 22:09
“Mons” – beklager, at jeg var sĂĄ længe om at godkende din kommentar – jeg har ikke været sĂĄ meget hjemme…
Nu ser jeg sĂĄ ikke “De unge mødre” – men ud fra, hvad jeg ved om den serie, kan man vel ikke se den af anden grund end at fĂĄ noget at krumme tæer over? Det ville jeg gerne stĂĄ ved, dersom jeg rent faktisk sĂĄ skidtet!
Hvad (selv)forherligelsesbloggene angĂĄr, behøver man sĂĄmænd ikke læse dem for at vide, hvor utrolig overfladiske de oftest er – det er sĂĄmænd nok at skimme Blogbot regelmæssigt…
Men jeg fortsætter naturligvis “jagten” pĂĄ blogs med substans, vid og bid. De mĂĄ vel ogsĂĄ findes derude.
15. May 2010 kl. 07:19
Jamen god jagt!
Jeg forstĂĄr nok bare ikke, hvorfor det i jagten er nødvendigt lige at jokke noget sĂĄ eftertrykkeligt pĂĄ andre mennesker…
Det er jo på ingen måde nødvendigt, og som jeg så senere har kunnet læse mig til, blev bloggeren jo rent faktisk møg ked af det?
Er du så ikke stor nok til at kunne sige, hov der røg sgu en finke af panden, eller sidder man bare bag skærmen og gemmer sig? I den virkelige verden, må man jo lissom stå ansigt til ansigt med det, man har sagt om andre.
Her virker det bare som om det er heeeelt i orden at lade som ingenting bagefter.
Du skræmmer mig fra selv at blive blogger, for hvis det er vilkårene, ved jeg med mig selv at jeg ikke er stærk nok til bare at lægge ryg til hånlige kommentarer, som bare må ædes. Ærgerligt.
20. May 2010 kl. 19:42
Jeg læser mange forskellige blogs og er glad for at have fundet din “nye” blog, da jeg faktisk savnede den gamle. Jeg læser ogsĂĄ den ovenfor omtalte med sømandstrøjen. De er jo selvsagt meget forskellige; men for mig har de da lige stor berettigelse. Nogle blogs læser jeg, som jeg før læste Alt for damerne o.lign. og andre læser jeg p.g.a. deres samfundsdebatterende indhold. Men jeg forstĂĄr (sgu) ikke hvorfor, man har behov for at svine hinanden til, ogsĂĄ selvom det somme tider kan virke somom nogen bloggere har en lidt sammenspist “klub”. Det er deres liv og deres mĂĄde at blogge pĂĄ, og det er fint.
Verden er mangfoldig – ogsĂĄ blogverdenen.
23. May 2010 kl. 02:36
@mons: Det er ingen hemmelighed hverken i eller udenfor blogland, at jeg hader forloren humlenumsehygge som pesten. Bevares, det er da billigere at skimme disse blogs end at forkøbe sig i trykte, glittede magasiner. Jeg gider dem ikke; omend det unægtelig har en vis underholdningsværdi, nĂĄr stylisten i en boligreportage “diskret” flytter den samme antikke sølvstage med fra rum til rum og tror, læserne er for dumme til at opdage det…
Faktisk er den eneste trykte publikation, jeg køber regelmæssigt, “Hus forbi”.
Folk, der kender mig, ved ogsĂĄ, at jeg ikke gemmer mig, hverken i det sĂĄkaldt virkelige liv eller i blogland. Og ja, her ryger sørme jævnligt en finke eller to af panden. Det er en del af konceptet – dersom jeg overhovedet har et sĂĄdant. Hvis nogen føler sig trĂĄdt pĂĄ nogle ligtorne over det – jamen sĂĄ har de altid været velkomne til at sige det. Til mig. SĂĄ kan vi nemlig prøve at tage den derfra. Det kan der sommetider komme noget konstruktivt ud af. Det gør der derimod sjældent af at anlægge fornærmet hønserøvsmund og beklage sig til alle mulige andre end den ansvarlige – som i dette tilfælde er – mig.
SĂĄ du skal sĂĄmænd ikke lade dig skræmme af mig, hvad bloggeriet angĂĄr. Jeg er sĂĄmænd meget fredsommelig. Omend jeg aldrig kommer til at fatte, at hele blogland sĂĄ tit gĂĄr i kollektiv selvsving over – absolut ingenting.
@Dorthe: Som jeg husker min teenagetids sømandssweater, var det en relativt fintstrikket rullekraveting. MarineblĂĄ, et stykke med glat, et stykke med bobler, et stykke med glat – osv. Derfor mĂĄbede jeg, da en blogger hævdede, at en lyseblĂĄ, groftstrikket cardigan med store bobler var “originalen”.
Sluttelig skal jeg beklage den højst sporadiske svarfrekvens. Anja har lovet mig, at jeg på et tidspunkt vil kunne se nyeste kommentarer direkte på forsiden her. Indtil da vil jeg aldeles uden beklagelse sige, at jeg er væsentlig mere optaget af at leve mit liv end af at blogge om det. Og sådan er vi jo så forskellige, mange af os.
23. May 2010 kl. 15:56
Jeg vælger at glæde mig over, at Liselotte tilsyneladende er forskånet for oplevelser af den slemme slags, som hun ellers har haft rigeligt af i sit liv. Og dem har hun til fulde delt med os andre. Jeg har læst meget på hendes blog og føler jo nærmest, at jeg kender hende.
Jeg ogsĂĄ læser din blog – og synes, at det er vigtigt, at vi alle kender til hvordan livet ogsĂĄ kan være. Du har i den grad oplevet modgang. Jeg hĂĄber, at du forsøger at fĂĄ bitterheden og “slĂĄ-til-alle-sider-heden” væk igen. For dit budskab er meget vigtigt, men desværre bliver det uskarp eller forsvinder helt nĂĄr du skyder pĂĄ dem der tilsyneladende har det godt/intet usædvanligt oplever. Lad deres blogs ligge, hvis de ikke siger dig noget – og led efter dem, der har en substans der tiltaler dig.
- Helle L
26. May 2010 kl. 23:59
Helle, jeg har ikke noget “budskab” – det overlader jeg til prædikanter af forskellig beskaffenhed. Jeg undrer mig sĂĄmænd bare fortfarende over, at sĂĄ mange blindt hopper pĂĄ, at nogens – ingen nævnt, ingen glemt – liv udelukkende skulle være en dans pĂĄ aldeles tornefrie roser. Jeg synes nemlig, det er rablende utroværdigt.
Men som en eller anden klog mand engang sagde: Verden vil bedrages, og der er sandelig også nogen, der sørger for, at den bliver det
Anjaaa – hvordan kommer jeg af med de skide animerede smileys??
31. May 2010 kl. 19:23
Selvfølgelig har du et budskab. Det er tydeligt for enhver. Men det er måske ikke et af den slags, hvor man kan opsætte 5 sætninger, som repræsenterer ens budskab. Men selvfølgelig har du et. Lige som jeg har, når jeg vælger at besvare et indlæg på din blog.
Og det er jo helt ok. Verden var noget kedelig uden.