Vi er nået dertil, hvor den sociale lovgivning til forveksling ligner den fra 1800 tallet.. Der er igen de egnede til forsorg og de “uegnede”, som går igen i begrebet “selvforskyldt” … Ud fra det begreb kan man skalte og valte med syge, fattige etc., og i socialdarwinismens tegn smide de fattige på porten.

Og det er jo helt ok. Verden var noget kedelig uden.

Det, jeg især finder beskæmmende ved div. “tiltag” i forhold til arbejdsløse, er, at normaltbegavede mennesker faktisk bliver behandlet på lige vilkår med voksne evnesvage!

For den evnesvage er det guld være at arbejde på et beskyttet værksted. Personen kan ikke selv se, at det, han/hun udfører, i ordets bogstaveligste forstand er idiotarbejde, men er lykkelig over i det mindste på det ene punkt at være “normal” – og det er fint, meget fint.

Men det bliver et problem, når et menneske, der er helt normalt begavet, men måske har div. fysiske og/eller psykiske vanskeligheder forventes på samme måde som den evnesvage – at være lykkelig over – uden i det mindste at få løn for det – at udføre et stykke arbejde, der reelt ikke er noget værd. Det gavner ingens selvværd at skulle opbevares i dagtimerne uden mål, med eller fremtidsperspektiv!

Du rammer plet, synes jeg. Jeg er også forbavset over, at Fr. Mette Frederiksen ser ud til at mangle sammenhængskraft. Det startede med at hendes ti teser om socialt ansvar ikke rigtig hang sammen, det er ikke systematiske redegørelser for de mekanismer, der holder samfundet igang. Social kapital, som jeg anser for det vigtigste, nemlig det, at vi kan stole på hinanden og sender vores børn ud at lege med hinanden, det kan jeg heller ikke huske at hun har fremhævet. Men hun var god til at argumentere for, at man skal beskytte og ikke beskyde de svage samfundsborgere, alt andet er selvfølgelig uetisk.

Så fandt MFrederiksen ud af at der faktisk er nogle ting omkring vores sociale systemer, som er gået lidt skævt og som nogen udnytter.

Det gør ondt for en, som arbejder på minimumslønnen at se en arbejdsløs kemi-ingeniør, måske lidt til en side, drikke bajere sammen med sutterne udenfor fabrikken. Man plejer at sammenfatte det med at “det skal kunne betale sig at arbejde”. Det er for at undgå den følelse af at skulle slide for nogen, der ikke gider, at Mette Frederiksen har prøvet sig med de forslag, som du hiver frem. Men de er ikke gennemtænkte og det viser du tydeligt med dit indlæg her.

Regeringens ministre har den opfattelse at man løser dette dilemma, at det skal kunne betale sig at arbejde, ved at mindske støtten. S og SF bør kreativt vise, hvordan man kan give en god støtte som også de lavest lønnede kan have glæde af.

Du rammer plet når du om MFrederiksens forslag siger:

Det siger jo sig selv, at en sådan “social arbejdsplads” ikke bringer mennesker ét skridt nærmere “varig, ustøttet beskæftigelse”.

Men som en eller anden klog mand engang sagde: Verden vil bedrages, og der er sandelig også nogen, der sørger for, at den bliver det

Anjaaa – hvordan kommer jeg af med de skide animerede smileys??

Men synes selvfølgelig, at det må være ganske forfærdeligt at have det sådan.

- Helle L

Jeg også læser din blog – og synes, at det er vigtigt, at vi alle kender til hvordan livet også kan være. Du har i den grad oplevet modgang. Jeg håber, at du forsøger at få bitterheden og “slå-til-alle-sider-heden” væk igen. For dit budskab er meget vigtigt, men desværre bliver det uskarp eller forsvinder helt når du skyder på dem der tilsyneladende har det godt/intet usædvanligt oplever. Lad deres blogs ligge, hvis de ikke siger dig noget – og led efter dem, der har en substans der tiltaler dig.

- Helle L

Faktisk er den eneste trykte publikation, jeg køber regelmæssigt, “Hus forbi”.

Folk, der kender mig, ved også, at jeg ikke gemmer mig, hverken i det såkaldt virkelige liv eller i blogland. Og ja, her ryger sørme jævnligt en finke eller to af panden. Det er en del af konceptet – dersom jeg overhovedet har et sådant. Hvis nogen føler sig trådt på nogle ligtorne over det – jamen så har de altid været velkomne til at sige det. Til mig. Så kan vi nemlig prøve at tage den derfra. Det kan der sommetider komme noget konstruktivt ud af. Det gør der derimod sjældent af at anlægge fornærmet hønserøvsmund og beklage sig til alle mulige andre end den ansvarlige – som i dette tilfælde er – mig.

Så du skal såmænd ikke lade dig skræmme af mig, hvad bloggeriet angår. Jeg er såmænd meget fredsommelig. Omend jeg aldrig kommer til at fatte, at hele blogland så tit går i kollektiv selvsving over – absolut ingenting.

@Dorthe: Som jeg husker min teenagetids sømandssweater, var det en relativt fintstrikket rullekraveting. Marineblå, et stykke med glat, et stykke med bobler, et stykke med glat – osv. Derfor måbede jeg, da en blogger hævdede, at en lyseblå, groftstrikket cardigan med store bobler var “originalen”.

Sluttelig skal jeg beklage den højst sporadiske svarfrekvens. Anja har lovet mig, at jeg på et tidspunkt vil kunne se nyeste kommentarer direkte på forsiden her. Indtil da vil jeg aldeles uden beklagelse sige, at jeg er væsentlig mere optaget af at leve mit liv end af at blogge om det. Og sådan er vi jo så forskellige, mange af os.